Spring til indhold

200-året for adskillelsen mellem Danmark og Norge

1814 er et af de mest skelsættende årstal i dansk og nordisk historie. Efter 7 år med krig, ødelæggelse og finansiel ruin blev Frederik 6. tvunget til adskillelsen mellem Danmark og Norge. Det markerer den danske stats overgang fra en regional politisk og militær faktor til den småstat, som vi kender i dag.

Norges første grunnlov ble vedtatt av Riksforsamlingen på Eidsvoll den 16. mai 1814, og datert og underskrevet den 17. mai 1814. Den var moderne og fremsynt for sin tid, med inspirasjon fra blant annet USAs uavhengighetserklæring i 1776 og den franske revolusjon i 1789.

Norge ble tvunget i union med Sverige senere samme år. Grunnloven ble beholdt, men den ble noe endret for å tilpasse den nye unionen med Sverige. De viktigste prinsippene i Grunnloven ble beholdt, og la grunnlag for unionsoppløsningen i 1905 og utviklingen av det norske demokratiet.

Stortinget har vedtatt mandat for Hovedkomiteen for Grunnlovens 200-årsjubileum i 2014.

Det styrende tema for jubileet skal være demokratiets betydning og utfordringer  samt betydningen av bredt engasjement og deltakelse i hele spekteret av demokratiets institusjoner.  Jubileet skal også ha et fremoverskuende perspektiv.

Læs mere om Hovedkomiteen for Grunnlovens 200-årsjubileum i 2014.

Christian Frederiks arkiv er digitalisert. Et helt sentralt arkiv for all forsking om Norge i de dramatiske årene 1813-1814 er nå digitalisert av Riksarkivet. Dokumenter fra det nye Norges fødsel er dermed gjort tilgjengelige for enhver.

I arkivet finner du dokumentene etter stattholder, regent og til slutt konge i Norge, Christian Frederik, i tiden fra mai 1813 til oktober 1814.

Christian Frederiks arkiv

 Rasmus Glenthøj har undersøgt et væld af både norske og danske skriftlige kilder fra perioden i forbindelse med sin ph.d.-afhandling. De viser blandt andet, at Danmark – trods det rigide enevælde – var påvirket af de demokratiske strømninger i Europa.

For eksempel blev der allerede i 1814 skrevet en afhandling med et udkast til en demokratisk dansk forfatning.

Der skulle dog gå 35 år, før Danmark – et af Europas mest enevældige monarkier - blev en demokratisk stat. Og da Grundloven blev indført i 1849, var den norske grundlov en af hovedinspirationskilderne.
»Norge var danskernes helt store liberale forbillede, og Danmarks forfatning og hele den liberale strømning og tankegang i 1830'erne og 40'erne var stærkt inspireret af Norge,« fortæller Rasmus Glenthøj.

Læs mere om Rasmus Glenthøjs forskning på videnskab.dk ....

eller samme artikel oversat til norsk på forskning.no

I Danmark er etableret et  1814-netværk med det formål  at skabe kontakt mellem danske, nordiske og udenlandske humanistiske forskere for at afklare, hvad der ledte til 1814, hvad der skete i selve året og hvilke konsekvenser begivenhederne havde politisk, kulturelt, mentalt, socialt og økonomisk for Danmark og Norden. Netværket består i øjeblikket af ca. 90 forskere fra Danmark, Norden og det øvrige Europa inden for et bredt udsnit af de humanistiske fag.

Læs mere om 1814-netværket...

Det norske grunnlovsjubileet i 2014 er en enestående mulighet for å øke kunnskapen om forbindelsen mellom Danmark og Norge. Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde har taget denne udfordring op.

Fondets tilnærming til 1814-jubileet tar utgangspunkt i det historiske fellesskapet mellom de to landene, og likheter og forskjeller i utviklingen etter adskillelsen i 1814. Fondets program starter i 2013, 200 år etter det siste året for riksfellesskapet.

Læs mere om fondets jubilæumssatsning... 

Gjennom åtte forskningsprosjekt, formidlingstiltak og en rekke arrangementer, håper en forskningskomité å kunne prege den offentlige samtalen under feiringen av 200 års jubileet for den norske grunnloven.

Forskningsporteføljen forsøker å svare på tre

  • Hva skjedde i 1814, egentlig?
  • Hvordan er de lange linjene fra 1814 til i dag, fra liberal borgerstat til en moderne velferdsstat?
  • Hva er grunnlovsstatens viktigste utfordringer i dag, i en internasjonalisert tid?

De åtte prosjektene fordeler seg på historie, jus og statsvitenskap – med et tyngdepunkt i historie.

Forskning for grunnlovsjubileet 2014 er organisert som en satsing administrert av Forskningsrådet. Satsingen hadde utlysning for et år siden og prosjektene er nå i ferd med å komme i gang.

Målet for Grunnlovs-programmet er å bidra til å belyse viktige problemstillinger knyttet til konstitusjonen og folkestyret historisk, i dag og fremover.

Læs mere om Norges forskningsråds satsning...

Det Frie Forskningsråd - Kultur og Kommunikation har i juni 2012 bevilget DKK 5,6 mio. til forskning vedrørende nederlaget i 1814

Projektet vil undersøge virkningen i Danmark af nederlaget og dermed adskillelsen - politisk-ideologisk og kulturelt. Modsat tidligere nederlag førte 1814 ikke til nye krige med Sverige, ligesom de skandinaviske lande ikke siden har bekriget hinanden. Tværtimod udvikledes skandinavismen med bevidsthed om fælles historie og kulturarv. Selv om den aldrig blev til en politisk union, blev den en succes for så vidt som de skandinaviske lande idag ligner hinanden i en sådan grad, at ikke-skandinaver har svært ved at skelne mellem dem. 

Projektet vil analysere denne ekstremt hurtige omformning, og hvordan den blev kommunikeret i forskellige arenaer. Enevælden overlevede i Danmark trods udbredt folkelig misnøje, og Michael Bregnsbo vil undersøge. hvordan styrets talsmænd søgte at retfærdiggøre dets eksistens over for offentligheden frem til 1848. Lone Martinsen vil analysere kulturelitens opfattelse af enevælden og søger derved at nedbryde det traditionelle skel mellem det politiske og det æstetiske. Morten Nordhagen Ottosen vil se på danskes og svenskes gensidige syn på hinanden og de kulturelle forudsætninger for den hurtige forandring fra fjendskab til venskab. Endelig vil Rasmus Glenthøj analysere de dansknorske relationer efter 1814, og hvor vidt det tidligere unionsfællesskab her virkede befordrende eller hæmmende

Universitetet i Bergen og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har igangsat en storstilet udgivelse af Holbergs skrifter. Det er tanken at hovedparten af Holbergs værker skal være offentliggjort i 2014 som markering af 200-året for Norges selvstændighed.

Den nye digitale Holbergudgave vil etablere en tekstkritisk udgave baseret på førsteudgaverne af Holbergs værker, som også vil kunne ses i digitale faksimiler. Den vil være åbent og gratis tilgængelig på nettet. Udvalgte værker vil desuden blive udgivet i bogform.

Læs mere om projektet Ludvig Holbergs skrifter...