Gå til indhold

Arktisk strategi for Danmark, Grønland og Færøerne

Den Arktiske Strategi (um.dk)

Et at de mest markante globale forhold over de seneste 10 år er de omfattende ændringer af den arktiske region. Verden har igen vendt opmærksomheden mod Arktis, denne gang især på grund af klimaeffekterne i Arktis, det økonomiske potentiale i regionen og de geopolitiske implikationer af forandringerne i Arktis. Den politiske, økonomiske og sociale udvikling er allerede i fuld gang, herunder med opblomstringen af demokratiske avancerede samfund, og fremtidens Arktis vil blive radikalt anderledes, end den virkelighed vi kender i dag.

Opvarmningen i Arktis sker hurtigere end noget andet sted på kloden, og gennemsnitstemperaturen i Arktis har i det første tiår af det 21. århundrede overgået alle tidligere målinger. Havisens udbredelse er blevet stadigt mindre, og afsmeltningen fra Grønlands indlandsis og andre arktiske iskapper bidrager mere og mere til globale havstigninger. Klimaændringerne har omfattende konsekvenser for de globale, regionale og lokale klima- og miljøforhold og kræver markant global handling.

De arktiske og det globale samfund stilles over for både nye udfordringer og nye muligheder.

Disse udfordringer og muligheder kan du læse mere om i Kongeriget Danmarks strategi for Arktis 2011-2020.