Spring til indhold

Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd

Det nordiske samarbejde er regionalt baseret og hviler på en egen geografisk, historisk og kulturel samhørighed. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige og de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland.

Formelt og uformelt samarbejde
Man skelner mellem et formelt og et uformelt nordisk samarbejde. Det formelle - eller institutionaliserede - samarbejde finder sted inden for rammerne af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Det uformelle samarbejde finder sted uden for institutionerne og er ofte mere ad hoc præget. Det drejer sig primært om de udenrigspolitiske, forsvarspolitiske, bistandspolitiske og udenrigshandelspolitiske områder.

Det formelle samarbejde er som nævnt institutionaliseret i to samarbejdsorganer. Nordisk Råd, som er parlamentarikernes samarbejdsforum og Nordisk Ministerråd, hvor regeringerne samarbejder. Mange sammenblander de to, men de er forskellige institutioner. Det juridiske grundlag for samarbejdet er Helsingfors-aftalen, der trådte i kraft 1. juli 1962 og siden er revideret flere gange.

Nordisk Råd – parlamentarikernes samarbejdsforum
Nordisk råd blev dannet i 1952 og består af 87 medlemmer, som er valgt af deres respektive parlamenter. Parlamentarikere fra de selvstyrende områder Grønland, Færøerne og Åland deltager som del af henholdsvis den danske og den finske delegation. Den politiske sammensætning skal i videst mulige omfang afspejle den politiske sammensætning, der er i de enkelte landes parlamenter, men i Nordisk Råd arbejder medlemmer i partigrupper, der går på tværs af landegrænserne.

Nordisk Råds opgave er at tage initiativer og rådgive de nordiske ministre, samt at kontrollere at de nordiske regeringer lever op til de beslutninger, der er truffet om nordisk samarbejde. Rådet afholder en årlig session, hvor alle medlemmerne mødes i plenum, og også repræsentanter for regeringerne deltager i debatten af aktuelle nordiske emner med rådsmedlemmerne. Den daglige ledelse varetages af præsidiet, der består af en præsident, en vicepræsident og 12 øvrige medlemmer.

Nordisk Ministerråd – regeringernes samarbejdsforum
Nordisk Ministerråd blev etableret i 1971 efter en revision af Helsingfors-aftalen. Det er et eksempel på et klassisk mellemstatsligt samarbejde, hvor beslutninger træffes med enstemmighed mellem medlemslandene. Formandskabet for Ministerrådet går på tur mellem de fem nordiske lande for et år ad gangen og assisteres af generalsekretæren og et sekretariat, der har til huse i København.

Nordisk Ministerråd har til opgave at varetage samarbejdet mellem de nordiske regeringer samt de selvstyrende områders ledende organer. Ministerrådet har et budget på ca. DKK 800 mio. årligt, som anvendes til en række projekter og programmer inden for områder som fx forskning og innovation, kultur og miljø, hvor der er en klar synergieffekt at opnå ved fælles nordiske indsatser. Ministerrådet har således ansvaret for ca. 1.200 igangværende projekter og bidrager til finansieringen af en række fællesnordiske institutioner. Derudover tillægges samarbejdet med nærområdet, primært de baltiske lande, det nordvestlige Rusland og Arktis, stor vægt.

Statsministrene har det overordnede ansvar for samarbejdet i Ministerrådet, men i praksis er dette ansvar og den daglige ledelse delegeret til ministeren for nordisk samarbejde. Statsministrene mødes dog også regelmæssigt, normalt to gange om året: I margin af Nordisk Råds session i efteråret og om sommeren i formandskabslandet.

I 2012 har Norge formandskabet for Nordisk Ministerråd.