Spring til indhold

Mød de 10 største og mest centrale by-udviklere fra Oslo - Informationsmøde om markedsmulighederne

Den danske ambassade i Oslo sætter de 10 største og mest centrale offentlige og
private by-udviklere stævne i forbindelse med konferencen Oslo Urban Arena
den 18.-19. sept. 2018.

Her får du mulighed for at pitche din virksomhed og tjenester overfor udviklerne
gennem 1-t-1- møder. Udviklerne efterspørger innovative løsninger til deres projekter – måske du kan gøre en forskel?

Oslo er i rivende udvikling i disse år, og forventes at vokse med op til 30% frem
mod 2030. Det betyder udvikling af nye bydele, knudepunkter, public places og infrastruktur samt fortætning af eksisterende byrum.

Under informationsmødet den 11.juni møder du bl.a. Erling Fossen, ”Oslo-bydoktor” og daglig leder af Oslo Urban Arena som vil introducere konferencen og nærmere beskrive de 10 udviklere og deres behov.

Derudover vil ambassaden i Oslo gå mere i detaljer om markedsmulighederne og praktiske
detaljer omkring matchmakingen den 18.-19. sept. Infomødet gennemføres i samarbejde mellem Oslo Urban Arena, BLOXHUB, Københavns Kommune, og Ambassaden i Oslo

Program d. 11. juni 2018
08.45 - Ankomst og kaffe
09.00 - Velkommen v. Frederik Tauber, BLOXHUB og ambassaden
09.15 - Oplæg ved Lykke Leonardsen, Københavns Kommune
09.40 - Oplæg v. Erling Fossen, Oslo Urban Arena
10.00 - Pause
10.20 - Oplæg v. Tine Hylleberg og Henrik Visby, ambassaden i Oslo
10.50 - Spørgsmål og afrunding
11.00 - Sandwich og netværk
11.45 - Tak for i dag!

Venue: Eigtved Pakhus, Asiatisk Plads 2 G, Salon F, 1448 København K

Tilmelding og kontakt
Deltagelse den 11. juni er gratis.
Tilmeld din virksomhed senest d. 06.06.18 til eksportrådgiver Henrik Visby, henvis@um.dk / tlf. 0047 4152 9038, som også svarer på eventuelle spørgsmål.

Læs mere her