Spring til indhold

’Skilsmissen - Dansk og norsk identitet før og efter 1814’

Adskillelsen fra Norge i 1814 har ikke fået meget opmærksomhed i dansk historieskrivning. Men tabet har betydet meget for Danmarks udvikling mod demokrati og selvopfattelse som 'småstat', mener historikeren.

I 1814 var Danmark stadig en enevældig stat, og regenten hed Frederik 6. Han var en stolt og egensindig hersker, der havde meget høje tanker om kongens værdighed og troede på enevælde som den bedste styreform.

Tabet af Norge gjorde Frederik 6. voldsomt upopulær, og København var på randen af revolution. Samtidig indførte det nyligt uafhængige Norge en demokratisk forfatning kort efter adskillelsen, hvilke affødte krav om demokratiske reformer i Danmark.

Rasmus Glenthøj har undersøgt et væld af både norske og danske skriftlige kilder fra perioden i forbindelse med sin ph.d.-afhandling.

For eksempel blev der allerede i 1814 skrevet en afhandling med et udkast til en demokratisk dansk forfatning.

Der skulle dog gå 35 år, før Danmark – et af Europas mest enevældige monarkier - blev en demokratisk stat. Og da Grundloven blev indført i 1849, var den norske grundlov en af hovedinspirationskilderne.
»Norge var danskernes helt store liberale forbillede, og Danmarks forfatning og hele den liberale strømning og tankegang i 1830'erne og 40'erne var stærkt inspireret af Norge,« fortæller Rasmus Glenthøj.

Læs mere om Rasmus Glenthøjs forskning på videnskab.dk ....

eller samme artikel oversat til norsk på forskning.no