Spring til indhold

Dansk-norsk kommcercielt guldbryllup hædres med HKH Prins Henriks Æresmedalje og Eksportforeningens Diplom

29.05.2017  10:36

Onsdag den 31. maj 2017 tildeles Øwre-Johnsen fra Trondheim i Oslo HKH Prins Henriks Æresmedalje og Eksportforeningens Diplom for gennem 50 år at have haft et samarbejde med danske CC Jensen fra Svendborg om at afsætte og markedsføre produkter fra den danske leverandør til den norske maritime sektor.

Siden 1994 har de to virksomheder haft et tæt på familiemæssigt samarbejde, hvilket har ført til tætte relationer på såvel ledelses- som medarbejderniveau. De tætte relationer mellem selskaberne har medført, at der hos Øwre-Johnsen er fire fuldtidsansatte, der kan ses som en del af begge familie, idet de udelukkende servicerer CC Jensen og kunder, der efterspørger produkter fra selskabet. Det er denne dedikation, som er centralt i samarbejdet mellem de to.

Således udtaler Salgs- og Marketingsdirektør Ulrich Ritsing hos CC Jensen, at "et samarbejde som det, vi har med Øwre-Johnsen, ville ikke være muligt uden en høj grad af tillid. Vi styrker samarbejdet ved at mødes to gange om året - én gang i Danmark og én i Norge. Det føler jeg er med til at skabe den grobund, der kræves for et sådant samarbejde."

Han understøttes af ejer Arne Øwre-Johnsen, som bekræfter, at "de tætte relationer mellem vores virksomheder gør, at vi har en helt grundlæggende tillid og tro på, at det vi hver især gør, er med til at skabe den helt rette ramme for at kunderne får en løsning, som bygger på know-how om det norske maritime markedsbehov og udfordringer."

En unik feature ved samarbejdet er endvidere "Norge-modellen". Modellen betyder, at det siden dag ét har været et grundlæggende princip, at de to virksomheder deler over- og/eller underskud mellem sig i to lige dele. Det har dog ikke været nødvendigt at tage højde for underskud i samarbejdet, som siden dag ét har båret frugt og ført til positivt resultat både når det gælder det økonomiske resultat, men i lige så høj grad når det gælder de immaterielle værdier i form af kendskab til brandet hos kunderne.

Overrækkelse af Æresmedaljen

Overrækkelsen af selve HKH Prins Henriks Æresmedalje finder sted ved en ceremoni i regi af Danmarks ambassadør i Norge onsdag den 31. maj 2017.

FAKTA

Øwre-Johnsen

Øwre-Johsen er en familieejet virksomhed i Trondheim etableret i 1948 i Norge. Selskabet har en omsætning på NOK 60 mio (2015) og beskæftuiger 14 personer. I slutningen af 2015 er Arne Øwre-Johnsens søn, Anders Øwre-Johsen, indtrådt i virksomheden. Siden indstillingen til HKH Prins Henriks Æresmedalje er Anders udpeget til CEO og Arne Øwre-Johnsen sidder i dag som Finance Manager. Anders er tredje generation i Øwre-Johnsen. https://owre-johnsen.no/

CC Jensen

C.C. Jensen A/S er en familieejet virksomhed etableret i 1953 med hovedkontor i Danmark. C.C. Jensen kombinerer tradition, innovation og teknisk ekspertise og er kendt på verdensplan for at fremstille produkter af høj kvalitet. Selskabet omsætter for DKK 340 mio. (2014) og beskæftiger 274 personer. http://cjc.dk/dk/

Yderligere information

Ulrich Ritsing, Salgs- & Marketingsdirektør, CC Jensen, +45 63 21 20 14

Kalle Bartholin Nielsen, Eksportrådgiver, Danmarks Ambassade + 47 22 54 08 03

Tine Hylleberg, Handelsråd, Danmarks Ambassade + 47 22 54 08 03