Spring til indhold

Praktik i politisk sektion august 2018 - NY STILLING

Ambassaden i Oslo har tre praktikanter - i halvårlige perioder med tiltrædelse ca. 1. februar og ca. 1. august.

Politisk praktik på Danmarks Ambassade i Oslo  

Ambassaden tilbyder en praktikantstilling i den politiske sektion fra 1. august 2018
Ambassaden i Oslo er Danmarks officielle repræsentation i Norge. Arbejdet på ambassaden er meget varieret, og som praktikant vil du få lejlighed til at arbejde med mange forskellige opgaver inden for det politiske område. Der er tale om en ny stilling, som sammen med de to praktikanter i handelsafdelingen, vil udgøre praktikantteamet. Denne stilling har fokus på norsk indenrigs- og udenrigspolitik.
Ambassaden lægger vægt på at give den enkelte praktikant stort ansvar. Du får en solid indsigt i norske samfundsforhold, og det norske politiske landskab. Der er således tale om et praktikophold, hvor der er stor mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Kvalifikationer
Som praktikant vil du deltage i alle aspekter af det daglige arbejde. Vi lægger derfor vægt på, at du er:

  • fleksibel 
  • god til at skabe dig et overblik 
  • initiativrig 
  • selvstændig 

og har: 

  • en bachelorgrad fra en akademisk videregående uddannelse og læser til cand.scient.pol. e.l. 
  • et godt kendskab til it-værktøjer på brugerniveau 
  • kendskab og interesse for politisk international handel og internationale forhold.  

Praktikantvilkår
Der er tale om uddannelsespraktik, og den vil blive tilrettelagt på en måde, der tilstræbes at være meritgivende. Ambassaden kan eventuelt via sine kontakter bistå med boligsøgning. Der ydes et mindre tilskud til boligudgifter.

Ansøgning
Ansøgningen vedlagt CV, eksamensbevis og/eller karakterudskrifter sendes til snarest muligt til ambassadens souschef Tine Hylleberg på tinhyl@um.dk  med kopi til oslamb@um.dk
Såfremt du har spørgsmål, er du er velkommen til at kontakte Tine Hylleberg på +47 90 56 86 04 / tinhyl@um.dk