Gå til indhold

Navneattest eller navneændring

Er din dåbs- eller navneattest bortkommet eller ønsker du at søge om navneændring?

Det er kirkekontoret eller den kirkebogsførende sognepræst i Danmark, der udsteder dåbs- eller navneattesten. Det gælder, uanset om du er døbt eller navngivet uden dåb. Find adresser på www.sogn.dk.
 
Du skal kunne legitimere dig over for kirkekontoret eller den kirkebogsførende sognepræst.

Hvis du er født i Sønderjylland, behandles bestilling af en fødsels- og navneattest dog af den kommune, hvor din fødsel er registreret. 

Hvis du ikke kan få attesten sendt direkte til din adresse i udlandet, kan du få den sendt til ambassaden eller nærmeste danske konsulat. Du kan afhente den mod forevisning af legitimation mod et gebyr på NOK 402 ,-

 

Navneændring

Skal jeg søge navneændring i Danmark eller i Norge?

Hvis du opholder dig midlertidigt i udlandet, skal du søge navneændring i det sogn/kommune i Danmark, hvor du sidst har boet. Er du født i Sønderjylland, skal du søge i den kommune, hvor du er fødselsregistreret.

Har du fast bopæl og varig tilknytning til Norge, skal du søge navneændring ved de norske myndigheder, også selvom du er dansk statsborger. Hvis myndighederne afviser at foretage navneændring for dig på grund af dit danske statsborgerskab, skal du søge i det sogn eller den kommune i Danmark, hvor du sidst har boet. Er du født i Sønderjylland, skal du søge i den kommune, hvor du er fødselsregistreret. Du skal vedlægge en erklæring fra myndighederne i det land du bor i, hvoraf det fremgår, at de ikke kan foretage navneændring for dig på grund af dit statsborgerskab.

Hvis du som dansk statsborger, har dansk CPR-nummer skal du huske også at melde til de danske myndigheder, at du har skiftet navn i udlandet. Du skal tage kontakt til den kommune du sidst har boet i i Danmark og medsende dem de officielle dokumenter fra de norske myndigheder, hvori det fremgår, at du har skiftet navn.

 

Læs her, hvordan du søger navneændring i Norge