Spring til indhold

Forlængelse af pas og udstedelse af provisoriske pas (nødpas) på konsulaterne i Norge

De fleste konsulater i Norge kan udstede provisoriske pas og forlænge gyldigheden af pas.

Konsulaternes adresse mv. fremgår af link i højre spalte. Det anbefales, at der i forvejen træffes telefonisk aftale om fremmødet.

På denne side kan du læse nærmere om:

Provisorisk pas (nødpas)
Forlængelse af udløbet pas

Provisorisk pas (nødpas)
Efter ansøgning kan konsulaterne udstede et provisorisk pas, hvis det fx af tidsmæssige grunde ikke vil være muligt at udstede et nyt pas eller forlænge gyldigheden af et eksisterende pas, fx ved bortkomst/tyveri. Hvis et tidligere udstedt pas er stjålet eller bortkommet, skal det anmeldes til politiet og anmeldelsen vedlægges ansøgningen om provisorisk pas.

Et provisorisk pas udstedes kun med gyldighed for det tidsrum, som er påkrævet af hensyn til rejsens varighed og eventuelle regler i de lande, der gennemrejses, og ikke for mere end 12 måneder. Et provisorisk pas skal afleveres til politiet eller en dansk ambassade/konsulat efter benyttelsen.

Til brug for ansøgningen skal personligt afleveres:

  • Et ansøgningsskema i udfyldt og underskrevet stand.
  • To nye pasbilleder, der opfylder kravene til pasbilleder. Der vil blive anmodet om nye billeder, hvis billederne ikke opfylder kravene.
  • Bevis for dansk statsborgerskab, fx udløbet pas eller fødsels-, dåbs- eller navneattest og billedlegitimation. Hvis passet er udløbet for mere end 2 år siden, skal medbringes: Utskrift av opplysninger registrert i Det sentrale folkeregistret (fås på skattekontoret/folkeregistret).

Ansøgeren skal underskrive passet på konsulatet.

Rejse på et provisorisk pas evt. kan give anledning til problemer i forhold til udenlandske grænsekontrolmyndigheder. Det anbefales, at ansøgeren sikrer sig, at rejsemålets myndigheder anerkender provisoriske pas. Et provisorisk pas kan fx ikke bruges ved indrejse i USA.

Se gebyr for borgerservicebistand for de fuldstændige regler og gældende satser for gebyrer. Gebyret betales kontant.

Forlængelse af udløbet pas
Konsulaterne kan forlænge gyldigheden af danske, færøske og grønlandske pas. 

Kun pas, der er udløbet for mindre end  tre måneder siden, eller som udløber i nær fremtid, kan forlænges. Et pas kan kun forlænges én gang og for max. 12 måneder.
 
Det anbefales, at ansøgeren sikrer sig, at rejsemålets myndigheder anerkender forlængede pas. Forlængede pas kan fx ikke anvendes ved rejser til USA.

Se gebyr for borgerservicebistand for de fuldstændige regler og gældende satser for gebyrer. Gebyret betales kontant.

Kontaktoplysninger for Danmarks konsulater i Norge