Gå til indhold

Digitalt Salg

Sælger du B2B eller B2G i Danmark og ønsker indtrængning på det Norske marked? Undrer du dig over hvad digitalt salg er, og hvorfor du MÅ tage stilling til det? Så læs mere her:

B2b salg i norge er i stor ændring!

Indkøberne i norske virksomheder bliver stadig mere erfarne med at finde nye produkter online. Hele 83% af alle nordmænd handler månedligt, i deres privatliv, allerede på nettet ifølge Nets e-handel rapport for 2020. Der er god grund til at tro, at de professionelle indkøbere ønsker den samme enkle oplevelse på arbejdet, som de har i det private, og dette er din forretning derfor nødt til at imødekomme. En undersøgelse fra Gartner viser at hele 33% af indkøbere ønsker en ”sælgerfri” handel, og at tallet øges til 44% når de spørger Millennials/generation Y.

Den menneskelige kontakt er derfor ikke længere lige så vigtig som tidligere ved mange professionelle køb.

quote ikon
Gartner spår, at 80% af B2B salg kommer til at ske på digitale arenaer inden 2025. 
Kelly Blum 15. SEPT. 2020  

For at imødekomme trenden på markedet og bedre kunne hjælpe danske virksomheder med e-eksport til Norge, lancerer The Trade Council i Oslo nu digitalt salg som fokusområde. Hovedfokus bliver rådgivning om digitalt salg B2B og B2G (Business to government).

Så hvad er digitalt salg egentlig?

Digitalt salg er alt salg, en virksomhed udfører, hvor der ikke er behov for en sælger involveret i store dele af processen. For bedst muligt at visualisere dette kan vi tænke på, hvordan vi i dag handler produkter eller tjenester i det private. Det meste kan man klare på egen hånd, og på nettet er man nemt i stand til at identificere de produkter, man behøver og derefter bestille til levering. De fleste af processerne er allerede automatiseret.

Inden for B2B verdenen vil implementering af digitale salgskanaler eksempelvis være, at man går fra analoge til digitale produktkataloger, eller til salg igennem egen online forhandlerportal.

b2b markedet er der, hvor b2c var for 10 år siden!

B2B salg er ofte mere kompleks end B2C, og derfor er udviklingen frem til nu gået mere sagte. Handlen er gerne på et større beløb og et højere varevolumen. Krav til leveringsbetingelser, kvalitetskrav mv. komplicerer yderligere denne handel. Endvidere kan det være besværligt at segmentere i søgeresultater på eksempelvis Google uden at skulle besøge 100 forskellige leverandørhjemmesider. Derfor oplever vi, at der dukker større branchespecifikke markedspladser op online. Tilstedeværelse på disse specifikke markedspladser kan være alpha-omega for at lykkedes med salget i fremtiden. 

For eksempel:
I den norske byggebranche er det næsten et krav, at din virksomhed befinde sig på markedspladsen NOBB, for at kunne sælge til flere store kunder i Norge. NOBB er byggebranchens største varedatabase for vareinformation og stedet, hvor de fleste professionelle indkøbere leder efter leverandører.
 
Kompleksiteten på det norske marked er stigende, og der stilles løbende højere krav gennem lovgivningen og fra kunderne selv til, hvad som forventes af service og hvor enkelt et køb hos en leverandør bør være. Det at sælge digitalt er fremtiden, her kan vores nye rådgiver inden for digitalt salg hjælpe dig.  

Ønsker du hjælp med digitalt salg og eksport?

The Trade Council i Norge kan hjælpe dig og din virksomhed! Vi har et solidt kendskab til og forståelse for det norske marked. Vi har et bredt branchespecifikt netværk, og er din professionelle forbindelse mellem Danmark og Norge.

Ønsker du mere information om Udenrigsministeriets satsning på digitalt salg? Så kan du læse mere på The Trade Councils hjemmeside.

Start med digitalt salg i dag

Kontakt

Loading...