Bliv praktikant på Danmarks ambassade i Norge til efteråret
Har du lyst til at prøve kræfter med udenrigspolitik i fantastiske Norge? Så søg en af ambassadens fire praktikantstillinger!
Vi søger to praktikanter til vores handelsafdeling og to praktikanter til vores politiske afdeling:
🏥Økonomisk diplomati – sundhed
♻️ Økonomisk diplomati – grøn omstilling
🏛️ Politisk afdeling
🛡 Politisk afdeling – forsvar og forsvarsindustri
Som praktikant får du et unikt indblik i, hvordan udenrigstjenesten varetager og fremmer danske interesser i Norge fra politisk samarbejde til samhandel indenfor områder som grøn energi, sundhed og life science. Du kommer til at arbejde tæt sammen med de øvrige ansatte og får masser af muligheder for at dygtiggøre dig 🌟 – og til at udforske Norges smukke natur ⛰ ⛷Lyder det som noget for dig? Så læs mere om stillingerne, ansvarsområderne, og hvad ambassaden kan tilbyde dig på ambassadens hjemmeside her.
☝️ Praktikperioden er fra 1. september 2025 til 31. januar 2026. Det er først muligt at indsende din ansøgning, når ansøgningsportalen åbner den 10. februar. Deadline er mandag den 10. marts 2025.