Gå til indhold

Kongeparets første statsbesøg til Norge

Den 14. - 15. maj 2024 var H.M. Kong Frederik og H.M. Dronning Mary på deres første officielle statsbesøg til Norge.
Statsbesøget til Norge markerer de historiske bånd og det nære naboforhold, der er mellem Danmark og Norge - og mellem de to kongehuse. Besøget har fokus på, at de udfordringer, vi står overfor på tværs af nationer, skal løses i fællesskab. Det gælder vores landes forsvar og samfundssikkerhed – i en tid hvor nordisk samarbejde og sammenhold er så vigtigt som nogensinde – og det gælder den grønne omstilling og bæredygtig udvikling. Norge og Danmark samarbejder, lærer af og styrker hinanden ift. nye samfundskritiske teknologiske og grønne løsninger. Statsbesøget er med til at fremvise sådanne løsninger og samarbejder.

Kongeparret blev budt velkommen på Honnørbryggen i Oslo af H.M. Kong Harald og H.M. Dronning Sonja samt det norske Kronprinspar under en officiel velkomstceremoni. Herefter deltog de ligeledes i en kransenedlæggelse ved Nationalmonumentet i Akershus til ære for de faldne under 2. verdenskrig.

Kongeparret deltog efterfølgende i et besøg på Oslo Science City og MiNaLab. Her blev Kongeparret og det norske Kronprinspar vist rundt på et såkaldt ‘clean lab’. Under besøger blev der blandt andet ogsåunderskrevet en samarbejdsaftale om kvanteteknologi mellem Niels Bohr Institutet og Universitetet i Oslo (UiO)Vidensdeling og erfaringsudveksling mellem Danmark og Norge står helt centralt. Det gælder særligt, når det kommer til forskning og udvikling af de nye samfundskritiske teknologier, der skal muliggøre den digitale og grønne omstilling og kan blive helt afgørende for vore landes forsvar og sikkerhed. Kvanteteknologi er et eksempel på en sådan enabling technology, hvor internationalt samarbejde kan blive afgørende for, at vi sammen lykkes.
 
Dagen efter besøgte Kongeparret og den danske delegation Østmarka og hørte om åbningen af den nye Østmarka Nasjonalpark. Nationalparken har til formål at tilgodese sammenspillet mellem naturbeskyttelse og friluftsliv samt bynære naturområder. Med sin bynære placering nær Oslo er nationalparken let tilgængelig for mere end en fjerdel af Norges befolkning via det norske metrosystem.
 
Kongeparret tog netop T-banen til Østmarka, hvor de blandt andet blev vist rundt af lokale naturvejledere og ’unge naturtalenter’.
 
Natur og friluftsliv indgår som en vigtig del af vores kultur og levevis i både Norge og Danmark. Unge såvel som ældre finder i naturen både balance i en hektisk hverdag og et væld af aktiviteter og oplevelser, alene eller i fællesskab.

Efterfølgende mødte H.M. Kongen og H.M. Dronningen den norske statsminister Jonas Gahr StøreUnder statsbesøget i Norge ledsages Kongeparret af miljøminister Magnus Heunicke, minister for digitalisering og ligestilling Marie Bjerre samt uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.

Eftermiddagen startede med en by- og arkitekturvandring ved Oslos havnefront, med fokus på bæredygtig byudvikling og fællesskabsarkitektur. Dagen sluttede med et returarrangement på Kongeskibet Dannebrog til ære for Kongeparret af Norge.

Både H.M. Kongens Garde og Den Kongelige Livgardes Musikkorps spillede på flere lokationer, ligesom Københavns Drengekor og Operaens børnekor også optrådte for Kongeparret ved Operaen.