Statsoverhoved, regering og parlament
Politiske partier
Arbeiderpartiet (Ap) / arbeiderpartiet.no/
Fremskrittspartiet (FrP) / frp.no/
Høyre (H) / hoyre.no/
Sosialistisk Venstreparti (SV) / sv.no/
Senterpartiet (Sp) / senterpartiet.no/
Kristelig Folkeparti (KrF) / krf.no/
Venstre (V) / venstre.no/
Rødt (R) / roedt.no/
Miljøpartiet De Grønne (MDG) / mdg.no/
Økonomi
Finansdepartementet. Her finder du bl.a. statens budget.
Norges Bank har et bredt udvalg af publikationer om Norges økonomi.
Statistisk sentralbyrå offentliggør statistik, analyser og prognoser for de økonomiske konjunkturer.
Norges Bank Invest Managements (NBIM) har detaljerede oplysninger om Statens pensjonsfond utland (Oliefonden).
Love og statistik
Lovdata er databasen for norsk lovgivning og omfatter love, centrale og lokale forskrifter og visse retsafgørelser.
Statistisk sentralbyrå udarbejder statistik om alle væsentlige sider af det norske samfund.
Geografi og befolkning
Norge er opdelt i 11 fylker (tilsvarende de danske regioner, dog befolkningsmæssigt mindre) samt Svalbard og Jan Mayen. Fylkerne er opdelt i 356 kommuner. Begge disse administrationsniveauer varetages af folkevalgte organer, fylkesting og kommunestyrer.
Det norske sprog har to officielle skriftnormaler eller målformer, bokmål, som stammer fra dansk skriftsprog og dansk-norsk talesprog, og nynorsk som er udviklet efter opløsningen af unionen med Danmark. Bokmål anvendes af mere end 80% af befolkningen. Samisk er ligestillet med norsk i visse kommuner i Finnmark, Troms, Nordland og Nord-Trøndelag.
Norge har en samisk urbefolkning og fem nationale mindretal: jøder, kvener, roma, romanifolket (tater/de rejsende) og skogfinner.
Norge, EFTA, EØS og EU
EFTA (Den Europæiske Frihandelssammenslutning/European Free Trade Association) er en international frihandelsorganisation med fire medlemsstater: Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz. Organisationens formål er at fremme handel medlemslandene imellem såvel som med EU og tredjelande. Et af formålene med oprettelsen var at danne en modvægt til EU (dengang EØF). Handel med EU har derfor altid været en hjørnesten i organisationens arbejde. En række tidligere EFTA-medlemmer er nu medlemmer af EU, fx Danmark, Sverige og Finland.
EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) er det fælles økonomiske område, der er dannet ved EØS-aftalen mellem tre af EFTA-landene, Norge, Island og Liechtenstein, og EU. Formålet med aftalen er at styrke handel og økonomiske forbindelser mellem landene med samme konkurrencevilkår og overholdelse af de samme regler. Med aftalen er de tre EFTA-lande en del af EU’s indre marked. EU er Norges største eksportmarked.
Kernen i EØS-aftalen er det indre markeds fire friheder, dvs. frie varebevægelser, fri udveksling af tjenesteydelser, frie kapitalbevægelser og fri bevægelighed for personer. De indre marked reguleres og suppleres af regelsæt, som EØS-aftalen ligeledes giver adgang til fx konkurrence- og socialpolitik, forbruger- og miljøbeskyttelse, uddannelse og forskning og udvikling.
EØS er dog hverken et fuldstændig grænsefrit marked eller en egentlig toldunion. EØS-aftalen omfatter ikke EUs toldunion, EUs handelspolitik, EUs bistandspolitik, EUs udenrigs- og sikkerhedspolitik (men der er en EFTA/EU-konsultationsprocedure, se nedenfor), EUs samarbejde om retlige og indre anliggender (men Norge deltager i Schengen-samarbejdet og i andre aftaler, se nedenfor) og EUs økonomiske og monetære samarbejde.
