Kørekort & int. kørekort
Hvis dit danske kørekort er bortkommet eller stjålet kan du få et nyt således:
Hvis du er bosat i Norge, bliver dit nye kørekort norsk.
Du kan selv bestille et midlertidigt kørekort gratis hos Færdselstyrelsen hvis du har MitID.
Læs mere her Midlertidigt kørekort (fstyr.dk).
I emnefeltet skal der står "Bekræftelse af kørekort" og sendes til [email protected].
Når du har modtaget erklæringen skal du henvende dig til en Trafikkstasjon under Statens Vegvesen, som så udsteder et norsk kørekort.
Har du ikke MitID kan ambassaden/konsulatet rekvirere et midlertidigt kørekort for dig.
For at få en kørekorterklæring skal du:
Sende en mail til ambassaden ([email protected]) og opgive:
-
Fulde navn
-
Dansk CPR-nummer (dette kan du ringe og oplyse os efter øvrige oplysninger er indgivet)
-
Adresse, som vi skal sende kørekorterklæringen til.
-
En kort beskrivelse af, hvorfor du ønsker en ny erklæring.
Indbetal gebyret (se gebyroversigt nederst på denne side) på konto i Danske Bank (Norge) 8101 05 79015.
Når ovenstående informationer og betalingen er modtaget, sender ambassaden ansøgningen til Rigspolitiet. Ekspeditionstiden er 2-3 uger
OBS:
Hvis dit kørekort er udstedt i Danmark og er et folde-kort/lamineret og gyldigt, kan det fortsat bruges i Norge, uanset folkeregisteradresse.
Er dit kørekort udstedt i Norge og gammelt (lamineret foldekort) er det pr. 1. januar 2023 ikke længere muligt at bruge i Norge uanset gyldighed.
Internationalt kørekort
Det internationale kørekort er en formaliseret og international anerkendt oversættelse af det danske kørekort og kan være påkrævet ved kørsel i lande uden for Europa.
Du behøver ikke et internationalt kørekort for at køre i Norge. Her gælder dit gyldige danske kørekort uden videre.
Hvis du ønsker internationalt kørekort, kan du selv rette henvendelse og sende din ansøgning til borgerservice i Danmark. En liste over Borgerservice Centre i Danmark finder du her Find myndighed (borger.dk)
Eller mød op personligt på ambassaden med udfyldt og underskrevet skema ”Ansøgning om kørekortændringer. P22”, samt medbringelse af foto, dansk kørekort og pas.
Du skal bestille tid for personligt fremmøde via ambassadens tidskalender UM.BOOK vælg "Borgerservice generelt".
Gebyret (se gebyrliste nederst på denne side) skal betales med kort ved ansøgning.
Ekspeditionstiden er 3-4 uger.