Energi
Norges energisektor er i rivende udvikling mod den grønne omstilling med nye grønne teknologier, og et stigende behov for at producere vedvarende energi. Dette fører til mange spændende eksportmuligheder for danske energivirksomheder.
Energi – den grønne omstilling
Norge er en stolt energination og blandt de bedste i Europa, når det kommer til produktion af vedvarende energi. Den norske energiforsyning udgøres bl.a. af tre grønne vedvarende energikilder med lave CO2-udslip, nemlig vandkraft, havvind og solenergi. Det er særligt inden for de to sidstnævnte, at The Trade Council øjner store markedsmuligheder for danske energivirksomheder.
For at understøtte og accellerere den grønne udvikling har Norge sat store ambitioner for udbygning af den vedvarende energi, hvoraf bl.a. havvind, hydrogen og CCS er særligt prioriterede indsatsområder.
Havvind
Norge har en ambition om at tildele arealer til udbygning af havvind tilsvarende 30 GW inden 2040. Det svarer til samme mængde energi, som Norge samlet set producerede i 2022.
I dag er de første to områder i udbud og disse forventes tildelt i starten af 2024.
Norge har med deres lange kyst og havareal et stort potentiale for udbygning af havvind, hvorfor der forventes at blive åbnet for udbud på nye (del)områder hvert andet år for at nå målet om de 30 GW inden 2040. Dette gør Norge til et oplagt marked på mellem og lang sigt for danske virksomheder inden for havvind-sektoren.
De første to områder, Sørlige Nordsjø II fase 1 og Utsira Nord, skal sætte rammerne for Norges fremtidige udbygning af havvind.
For Sørlige Nordsjø II, fase 1 skal der udbygges bundfast havvind med en kapacitet på 1500 MW. Projektet tildeles én aktør gennem en prækvalifikationsrunde, hvor 6-8 ansøgere får mulighed for at deltage i en auktion. Prækvalificeringsrunden efterfølges af en auktion og en tildeling.
For Utsira Nord skal der udbygges flydende havvind fordelt på tre områder af 500 MW hver, samlet 1500 MW. Projekterne tildeles tre aktører gennem en konkurrence baseret på kvalitative kriterier, som bl.a. skal facilitere innovation og teknologi udviklingen inden for flydende havvind.
Næste runde for udbud for havvindområder forventes at ske i 2025. Der er ingen tvivl om at det norske marked har stort potentiale for danske virksomheder.
Mulighederne for danske virksomheder inden for havvind gør sig gældende i alle faser af udbygningen og de efterfølgende faser ifm. drift og vedligeholdelse.
I Norge ser man ofte til Danmark, som en stor havvindaktør, og partnerskaber, alliancer og erfaringsudveksling er vigtige redskaber for at opnå en effektiv og bæredygtig start på havvind-eventyret i Norge.
Hydrogen / Brint
Norge har gode forudsætninger for produktion af grøn brint baseret på vedvarende energi, såvel som produktion af blå brint baseret på reformering af naturgas med CSS. Der er betydelig aktivitet og kompetence i industrien knyttet til brint produktion og erhverv, og brint er et af de energipolitiske prioritetsområder.
Forventningen i Norge er, at industri og maritim transport vil blive de dominerende aftagere af brint i Norge frem mod 2030. I 2050 forventes tungtransport på land at være den væsentligste aftager.
Der produceres og forbruges ca. 225.000 tons brint årligt, blandt andet som et integreret led i ammoniakproduktionen på Herøya og metanolproduktionen på Tjeldbergodden.
Brintmarkedet i Norge er fortsat i opbygnings og start fasen, hvilket gør det til et interessant markedet at begynde at positionere sig på, for danske brint-virksomheder.
CCS - Carbon capture, usage and storage
Norge har lang erfaring med CO2-håndtering på norsk sokkel, da der siden 1996 har været et aktivt felt til lagring af CO2 fra gasproduktion, Sleipnerfeltet, som kan lagre op i mod 1 mio. ton CO2 årligt.
Den norske regering har ambitioner om, at Norge skal have løsninger for fangst, lagring og brug af CO2. For CCS er målet, at støtte teknologiudviklingen og fremme CO2 håndtering, som et vigtig internationalt klimatiltag, samt at gennemføre det såkaldte Langskip-CCS-projektet. Langskip er det første fuldskala CCS-projekt i Norge, som skal fange, transportere og lagre CO2 fra en cementfabrik og et affaldsforbrændingsanlæg under havbunden.
Derudover er der tildelt seks arealer til lagring af CO2 på norsk sokkel, fem i Nordsøen og en i Barentshavet.
Energieffektivisering
Norge ser ind i et stigende energibehov. Her er løsningen bl.a. at udbygge strømproduktionen med 40Twt inden 2030, og at energieffektiviserer for mindst 20 Twt.
Regeringens overordnede mål for energieffektivitet i Norge er at reducere energiintensiteten i norsk økonomi med 30 pct. i 2030, samt at reducere energiforbruget i eksisterende bygninger med mindst 10 Twt i 2030.
Norge har et stort potentiale for energieffektiviseringer både inden for byggesektoren og industrien.
I byggesektoren vurderes, at det tekniske potentiale for energieffektiviseringer er på 37 Twt i 2050, hvoraf NVE vurderer at det økonomiske potentiale udgør 10-15 Twt. For industrien er vurderingen, at norsk landbaseret industri har et totalt teknisk potentiale for at reducere energiforbrug med 27 Twt ift. reference år 2020. 12 Twt af potentialet kommer fra reduceret brug af primærenergi (elektricitet, olie, gas, kul) i industrien. 10 Twt kommer fra ekstern udnyttelse af overskudsvarme fra industrien.
Der er dermed et stort potentiale og gode markedsmuligheder i Norge for danske virksomheder med energieffektive løsninger.
Andre grønne energiløsninger
Solenergi
Ved starten af 2021 var den samlede installerede kapacitet for solenergi i Norge 160 MW. I løbet af 2020 steg samlede solenergikapacitet med 40 procent i løbet af året. Stigningen var dog højere i 2019, hvor kapacitetsforøgelsen blev estimeret til 50 MW.
NVE har tidligere estimeret, at Norge kan have 7 (TWt) solenergi i 2040. Norges samlede elproduktion var i 2021 omkring 150 TWt. Ved udgangen af 2021 var der tilsluttet 186 megawatt solenergi til nettet.
Solenergi udgør en lille del af energiproduktionen i Norge, men er stadig den hurtigst voksende energikilde. Solenergi bliver brugt mere og mere i Norge i dag, og er derfor også et interessent marked for danske energivirksomheder.
Batterier
I Norge er der et stigende behov for øget batterikapacitet og udvikling af ny teknologi. Norge har et mål om at udvikle en sammenhængende og lønsom værdikæde for batterier. Værdikæden skal spænde fra mineraludvikling til genbrug af batterier og skal tiltrække store investeringer og fabrikker til Norge.
Regeringen har vedtaget en batteristrategi, der nu også er blevet udbygget med norsk deltagelse i det europæiske IPCEI. Foruden samarbejde med EU er der særlig fokus på det nordiske samarbejde med Finland og Sverige om et nordisk batteribælte.
Norsk batteriproduktion skal være grøn, hvilket skal ske vha. forskning i ny batteriteknologi og bæredygtig mineraludvinding, der skal sikre nordisk udvundne mineraler til batteriproduktion.