Energi og maritim
Norges energi og maritime sektor er i rivende udvikling mod den grønne omstilling med nye grønne teknologier, og et stigende behov for at producere vedvarende energi. Dette fører til mange spændende eksportmuligheder for danske energivirksomheder.
Energi og maritim – den grønne omstilling
Energi
Norge er en stolt energination og blandt de bedste i Europa, når det kommer til produktion af vedvarende energi. Den norske energiforsyning udgøres bl.a. af tre grønne vedvarende energikilder med lave CO2-udslip, nemlig vandkraft, havvind og solenergi. Det er særligt inden for de to sidstnævnte, at The Trade Council øjner store markedsmuligheder for danske energivirksomheder.
For at understøtte og accelerere den grønne udvikling har Norge sat store ambitioner for udbygning af den vedvarende energi, hvoraf bl.a. havvind, hydrogen og CCS er særligt prioriterede indsatsområder.
Maritim
Norge er også en førende maritim nation, og denne branche står ligeledes overfor en gennemgribende grøn omstilling. Den norske maritime industri udgør næsten 70 procent af Norges eksportindtægter, og for at industrien kan bevare sin styrkeposition er der behov for nytænkning.
Målet er at skære 50 procent af klimagas-udledninger per enhed inden 2030, og fra 2030 skal der kun bestilles skibe med nul-udledningsteknologi. I 2050 er målet at hele den norske flåde skal være klimaneutral. Disse ambitiøse mål fordreret tættere samarbejde blandt maritime aktører, og kan være baggrunden for flere alliancer og partnerskaber mellem Danmark og Norge.
Havvind
Norge har en ambition om at tildele arealer til udbygning af havvind tilsvarende 30 GW inden 2040. Det svarer til samme mængde energi, som Norge samlet set producerede i 2022.
Norge har med deres lange kyst og havareal et stort potentiale for udbygning af havvind, hvorfor der forventes at blive åbnet for udbud på nye (del)områder hvert andet år for at nå målet om de 30 GW inden 2040. Dette gør Norge til et oplagt marked på mellem og lang sigt for danske virksomheder inden for havvind-sektoren.
De første to områder, Sørlige Nordsjø II og Utsira Nord, skal sætte rammerne for Norges fremtidige udbygning. Første udbud for Sørlige Nordsjø II blev gennemført i marts 2024 og vundet af Ventyr-konsortiet. Næste runde for udbud forventes at ske i 2025.
For Sørlige Nordsjø II, fase 1 skal der udbygges bundfast havvind med en kapacitet på 1500 MW.
For Utsira Nord skal der udbygges flydende havvind fordelt på tre områder af 500 MW hver, samlet 1500 MW. Projekterne tildeles tre aktører gennem en konkurrence baseret på kvalitative kriterier, som bl.a. skal facilitere innovation og teknologi udviklingen inden for flydende havvind.
I Norge ser man ofte til Danmark, som en stor havvindaktør - derfor er partnerskaber, alliancer og erfaringsudveksling vigtige redskaber for at opnå en effektiv og bæredygtig start på havvind-eventyret i Norge.
Selvom havvindudviklingen er en langsigtet process, er der ingen tvivl om at det norske marked har stort potentiale for danske virksomheder, og mulighederne inden for havvind gør sig gældende i alle faser af udbygningen og de efterfølgende faser ifm. drift og vedligeholdelse.
CCS - Carbon capture, usage and storage
Norge har lang erfaring med CO2-håndtering på norsk sokkel, da der siden 1996 har været et aktivt felt til lagring af CO2 fra gasproduktion, Sleipnerfeltet, som kan lagre op i mod 1 mio. ton CO2 årligt.
For carbon capture and storage (CCS) er målet for regeringen at støtte teknologiudviklingen og fremme CO2 håndtering, som et vigtig internationalt klimatiltag, samt at gennemføre det såkaldte Langskip-CCS-projekt, der er Europas første hele værdikæde for fangst, transport og lagring af CO2 fra industrien. Projektet skal efter planen sættes i drift i 2025.
Derudover er der tildelt seks arealer til lagring af CO2 på norsk sokkel, fem i Nordsøen og en i Barentshavet.
Energieffektivisering
Norge ser ind i et stigende energibehov. Her er løsningen bl.a. at udbygge strømproduktionen med 40Twt inden 2030, og at energieffektiviserer for mindst 20 Twt.
Regeringens overordnede mål for energieffektivitet i Norge er at reducere energiintensiteten i norsk økonomi med 30 pct. i 2030, samt at reducere energiforbruget i eksisterende bygninger med mindst 10 Twt i 2030.
Norge har et stort potentiale for energieffektiviseringer både inden for byggesektoren og industrien.
I byggesektoren vurderes, at det tekniske potentiale for energieffektiviseringer er på 37 Twt i 2050, hvoraf NVE vurderer at det økonomiske potentiale udgør 10-15 Twt. For industrien er vurderingen, at norsk landbaseret industri har et totalt teknisk potentiale for at reducere energiforbrug med 27 Twt ift. reference år 2020. 12 Twt af potentialet kommer fra reduceret brug af primærenergi (elektricitet, olie, gas, kul) i industrien. 10 Twt kommer fra ekstern udnyttelse af overskudsvarme fra industrien.
Der er dermed et stort potentiale og gode markedsmuligheder i Norge for danske virksomheder med energieffektive løsninger.